Der findes mange forskellige kemiske grupper i cannabis. Selvom deres vigtigste formål er at hjælpe planten med at overleve ude i naturen, har de også en unik virkning på menneskekroppen. Læs videre og lær alt, hvad du har brug for at vide om den vigtigste gruppe af dem alle – cannabinoider!

Hvad er cannabinoider?

Cannabinoider er den største kemiske familie, som findes i cannabis. Man har frem til nu identificeret hundredvis af cannabinoider – og det er kun toppen af isbjerget! Cannabinoider er en del af cannabisplantens kemiske struktur, og sammen med andre forbindelser som terpener og flavonoider hjælper de planten med at overleve vanskelige vækstforhold, stimulere vækst, afskrække rovdyr og meget mere.

Det er dog ikke cannabinoidernes rolle inde i planten, der er mest fascinerende. Det mest interessante er derimod, hvad der sker, når mennesker udvinder og indtager cannabinoider. Du er sandsynligvis bekendt med THC, som er den ulovlige forbindelse, der er kendt for at gøre os høje. Selvom THC er den mest almindelige cannabinoid i cannabis, er det ikke den eneste. CBD, CBN og CBG er bare nogle af de andre betydningsfulde forbindelser, der findes i planten.

Forbindelser som CBD, CBN og CBG er forskellige fra THC, da du ikke bliver høj af dem, når du indtager dem. I stedet stimulerer de kroppen på mange andre måder.

Hvad er de vigtigste cannabinoider?

Da der findes hundredvis af forskellige cannabinoider i cannabis, er det en god idé at fremhæve nogle af de mest udbredte. Desværre er det ikke alle cannabinoider, der eksisterer side om side, og derfor er det svært at undersøge dem alle grundigt. Vi kan dog kigge på, hvad vi indtil nu ved om tre af de mest spændende cannabinoider.

CBD

Cannabidiol (forkortet CBD) er næstefter THC den mest almindelige cannabinoid i cannabis og den mest almindelige cannabinoid i hamp. CBD er også den vigtigste ingrediens i populære kosttilskud som CBD-olie og CBD-kapsler.

Populariteten af CBD skyldes den afbalancerende virkning på vores velvære. Når du indtager CBD, kan det hjælpe med at afbalancere immunforsvaret, centralnervesystemet og fordøjelsessystemet, så de kan arbejde mere effektivt. Når disse systemer fungere mere effektivt, oplever du en bedre følelse af velvære!

CBN

Cannabinol (CBN) er ikke så kendt end CBD, men stoffet kan være mindst lige så effektivt. Ligesom CBD bliver du ikke høj af CBD. I stedet kan det hjælpe dig med at tackle søvnproblemer og få dig til at føle dig mere udhvilet takket være måden, det interagerer med bestemte dele af hjernen. CBN kan også hjælpe med at stimulere appetitten, men forskere arbejder stadig hårdt på at forstå forbindelsens fulde potentiale.

CBG

Cannabigerol er lidt forskellig fra de andre cannabinoider, da dette stof kun produceres i meget små mængder (mindre end 1% i modne planter). Uden CBG ville andre cannabinoider dog slet ikke eksistere. Det er en af de første cannabinoider, som cannabis producerer, når planter er i kimplantefasen. Vi ved ikke meget om CBG, da det er vanskeligt at isolere, men prækliniske undersøgelser tyder på, at det kan være en potent antioxidant og antiinflammatorisk forbindelse.

Cannabinoider: Mulighederne er uendelige

De unikke interaktioner, som cannabinoider har med kroppen, giver en idé om plantens næsten ubegrænsede potentiale. Og når man tænker på, at vi indtil nu kun ved, hvad en håndfuld af dem er i stand til, kan cannabinoider have større indflydelse på vores krop og sind, end vi først troede var muligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *